Nyheder & Resultater

Flotte finalepladser ved Transylvanian Grand Prix i Sibiu

This article is available in:


Bendixen Dans

I den historiske by Sibiu, med dens brostensbelagte gader og gotiske arkitektur, blev der igen i år afholdt Transylvanian Grand Prix, som er blandt de største turneringer i WDSF. Turneringen er kendt for sin høje standard og tiltrækker dansere fra hele verden, og de deltagende par fra Bendixen Dans skuffede bestemt ikke.

World Open Standard og Latin

Dumitru & Melissa fortsatte deres succesrige sæson med en 11. plads i International Open Standard og en 15. plads i World Open Latin. Deres dynamiske stil skilte sig ud, selv i et felt af stærke internationale konkurrenter hvor der var 12 seedede stjernepar i begge turneringer, der kunne “nøjes” med at deltage fra 2. runde.

Alexander & Mie var utroligt tæt på semifinalen i World Open Standard, idet de sluttede på en uheldig 13. plads, kun tre krydser fra at avancere. De leverede ellers god dans under hele turneringen – en præstation som de godt kan være stolte af. En god opvarmning til Europamesterskaberne i Standard, som de skal deltage i for første gang d. 2. december i Litauen. Dans Danmarks sportschef, Per Lundsgaard, kunne overlevere den glade nyhed om deres udtagelse under turneringen i Sibiu.

Finalepladser i Ynglinge og Rising Stars

Tobias & Aleksandra gjorde stærkt indtryk i Ynglinge Standard med en tredjeplads, hvor de tog flere 2. pladser fra de nuværende Vice-Europamestre på andenpladsen. I Ynglinge Latin opnåede de en overraskende syvendeplads, kun tre dommermarkeringer fra finalen, som de sagtens kunne have været en del af. De tog revanche i voksenrækken, da de deltog i World Open Latin. Her opnåede de en 36. plads, og besejrede flere par fra Ynglinge-finalen og placerede sig kun tre pladser bag den rumænske mester, som vandt ynglingenes latin-konkurrence.

Lucas & Amalie viste deres styrke som 10-danser par ved at nå finalen i Rising Star Standard med en syvendeplads og en tiendeplads i Rising Star Latin. Deres præstationer i World Open Standard og Latin, hvor de opnåede henholdsvis en 34. og en 51. plads, hvor i alt 94 har var tilmeldt. Disse resultater vidner om deres stigende formkurve og potentiale.

Emil & Laura nåede semifinalen i Rising Stars Standard, hvor de dansede sig til en flot 9. plads, tæt på finalen. I World Open Standard sluttede på en respektabel 36. plads. Meget flotte placeringer i det stærke felt efter en længere periode uden internationale turneringer fra deres side.

Stort tillykke til alle par!

Bendixen Dans